
HANDICAPPARKERING & TILGÆNGELIGHED
Folkemødet er for alle borgere, og vi arbejder hvert år for at gøre vores bedste for at forbedre tilgængeligheden under Folkemødet. Læs mere om vores tiltag på årets Folkemøde her.
Folkemødet foregår over hele Allinge – i både, telte, private restauranter og på store og små scener til tider på et ujævnt terræn. I forhold til tilgængelighed er vi særligt omkring de fysiske adgangsbetingelser ikke i mål med vores tilgængelighedsindsats endnu. Men i år har vi blandt andet følgende tiltag:
-
Handicap-parkeringspladser: Der er handicapparkering ved Kæmpestranden og ved Kongeskærskolen. Tilgang til handicapparkeringen ved Kongeskærskolen kan alene ske ved indkørsel via Slotslyngvej over Sandvig og videre ad Strandvejen til Allinge.
-
Shuttlebus for borgere med gangbesvær fra P-pladser 1,2 og 3 til og fra Kirkepladsen. Den kører torsdag, fredag og lørdag fra 09.30 - 20.00.
-
Indgangsramper: Adgang til eventsteder med ramper.
Derudover vil der være kørestole og sceneramper til låns. Det er nødvendigt med hjælpere til at bære ramperne ud til de ønskede scener
Øvrig tilgængelighed
Størstedelen af Folkemødet foregår på dansk. Men en del af Folkemødets events afholdes på engelsk, som vi bl.a. beskriver i den engelske version af vores hjemmeside. Særligt de to scener Verdensmålenes Plads og The International Arena afholder events på engelsk.
Har man særlige/usynlige behov har vi indgået samarbejde med Solsikkeprogrammet og uddeler solsikkesnore i Folkemødets infocenter, Sverigesvej 1. Læs mere om solsikkesnore på Folkemødet her.