WEBINAR: SKAL I HAVE EN GRATIS EVENTTID PÅ FOLKEMØDET 2025
Onsdag den 29. januar afholder Folkemødet to webinarer, hvor du kan blive klogere på, hvordan du får fat i et af Folkemødets Wildcards.
Folkemødets Wildcards er en mulighed for organisationer med meget på hjertet, men mindre på bankkontoen. Med Wildcards stiller Foreningen Folkemødet, en række partnere og arrangører gratis eventtider i egne telte og scener til rådighed for frivillige foreninger og små organisationer, der ellers ikke ville have mulighed for at deltage på Folkemødet.
Onsdag den 29. januar afholder Folkemødet to webinarer, hvor du kan blive klogere, hvordan I får en gratis eventtid på Folkemødet 2025. På webinaret kommer vi til at fortælle meget mere om Folkemødet, og det at deltage som et wildcard, samt gennemgå ansøgningsprocessen. Der vil herudover være rig mulighed for at stille spørgsmål til Folkemødesekretariatet.
De to webinarer vil have samme indhold, så du behøver kun at tilmelde dig det webinar, der passer dig bedst. Når du tilmelder dig vil du få tilsendt et link som du kan deltage med.
Tilmelding:
Webinar 29. januar klokken 10:00-11:30.
Webinar 29. januar klokken 16:00-17:30.
Har du spørgsmål vedrørende webinar eller Folkemødets Wildcards generelt, kan du kontakte os på wildcard@folkemoedet.dk.
Folkemødets Wildcards
Folkemødets Wildcards er en del af at gøre Folkemødet mere mangfoldigt. Derfor stiller vi gratis eventtider til rådighed for organisationer og foreninger, der ellers ikke ville have mulighed for at deltage.
Vi prioriterer ud fra følgende principper:
-
Nye stemmer: Vi ønsker at give ordet til nye deltagere, organisationer, foreninger, personer som ellers ikke deltager med events på Folkemødet. Særligt unge deltagere som en del af Folkemødets ungeindsats, Ung Agenda.
-
Mindre foreninger: Mindre foreninger og organisationer, der i høj grad er drevet af frivillige.
-
Flere organisationer der går sammen: De bedste ideer bliver tit til i krydsfeltet mellem flere forskellige arrangører.
Man søger Folkemødets Wildcards via Folkemødets selvbetjening.