Search

Oplev politisk rockshow med Helveg/Mogensen band

Politikere kan andet end at debattere politik. Det kan du opleve på Partiscenen B3 torsdag aften efter fodboldkampen Danmark-Belgien. Først varmer Dansk Folkepartis formand op til EM med en fodbold-quiz, og efter kampen er der politisk rockshow med Helveg/Mogensen band.

Helveg/Mogensen band giver traditionen tro koncert på Folkemødet i Allinge. Bandets medlemmer tæller blandt andre Morten Helveg Petersen, medlem af Europaparlamentet for De Radikale og Peter Mogensen, direktør for tænketanken Kraka og politisk kommentator.

Med politiske anekdoter og klassiske rocknumre leverer bandet lydtapetet til en torsdag aften, hvor vi alt efter udfaldet af kampen har brug for en fejringsfest eller et musikalsk skulderklap.

Inden da varmer Kristian Thulesen Dahl klokken 17:00 op til EM-kampen med en fodbold-quiz. Kristian Thulesen Dahl er en ivrig fodboldfan og lover, at der bliver spørgsmål, som kan udfordre alle.

Fodboldkampen bliver på Partiscenen vist på 60 tommers TV-skærme, så alle kan følge med i kampen. EURO2000 præsenteres af ViaPlay i samarbejde med Sport Event Danmark. Kampen starter klokken 17:50.

Partiscenen – scene B3 – torsdag den 17. juni kl. 18-20

Book billet her

Foto: Ólafur Steinar Gestsson / Ritzau Scanpix