Search

VEJLEDNINGER & GUIDES

Der er meget, man skal huske at være opmærksom på som arrangør på Folkemødet.
Vi har samlet vejledninger og meget mere her. Finder du ikke svar her, er du altid velkommen til at kontakte os.
Bemærk at en række af vores vejledninger opdateres løbende frem mod Folkemødet.


Folkemødets arrangørhåndbog

Folkemødets arrangørhåndbog er for din guide som arrangør på Folkemødet. Her kan du læse om mulighederne for at deltage, datoer og deadlines du skal være opmærksom på, praktisk information, hvilke regler der gælder og meget mere. 

Læs Folkemødets arrangørhåndbog her.

Folkemødets sikkerhedsvejledning

Her kan du læse mere om dit ansvar som arrangør, når du afholder events på Folkemødet. I vejledningen finder du gode råd til og information om hvordan du skal indtænke sikkerhed til jeres events. 

Læs Folkemødets sikkerhedsvejledning her

Folkemødets eventvejledning

Denne vejledning er til dig, der skal tilmelde events til det officielle program. Her finder du alt, du skal vide og den gennemgår trin for trin de punkter, du, som eventarrangør, skal igennem, når du tilmelder events. Vejledningen indeholder både en kort gennemgang af processen og uddybende forklaringer og vilkår. 

Læs mere om Folkemødets eventvejledning her

Folkemødets prisliste

Se priser for telte, el-pakker, AV m.m. her. Du bestiller via Folkemødets Selvbetjening.

Læs Folkemødets prisliste

 

 

Folkemødets persondatapolitik

Se hvilke oplysninger vi indsamler på dig, hvorfor vi indsamler dem og hvad vi bruger dem til. Ligeledes kan du se, hvor længe vi opbevarer dem, samt hvordan du kan få dem udleveret, rettet eller slettet.

Læs Folkemødets persondatapolitik

Folkemødets drikkevarekatalog

Se hvad folkemødets partnere tilbyder af drikkevarer og læs mere om vilkårene for at udskænke øl, vin mv. på Folkemødet. Husk at du skal søge om lejlighedstilladelse hos Bornholms Politi senest den 15. maj. Læs mere i kataloget.

Læs Folkemødets drikkevarekatalog

Overordnede vilkår

Alle lovlige danske partier, organisationer, foreninger, virksomheder og andre kan ansøge om at blive arrangører.

Udgangspunktet for deltagelse skal være et ønske om at støtte det danske demokrati og dialogen mellem borgere, politikere, organisationer m.v. Aktiviteter skal have samfundsrelevans og deltagelse må ikke være af kommerciel karakter medmindre der er indgået særlig aftale med Foreningen Folkemødet.

Du kan ansøge om at blive arrangør via Folkemødets Selvbetjening.

De overordnede forudsætninger for, at du eller din organisation kan blive arrangør på Folkemødet er, at I planlægger at arrangere én eller flere events, der lever op til Folkemødets principper:

Events skal:

  • Være åbne for alle

  • Omhandle et emne af samfundsrelevans

  • Afholdes inden for festivalområdet

Events må ikke:

  • Være af kommerciel karakter– og have virksomheder som ene-deltagere

  • Være i konflikt med demokratiske principper, som beskrevet i Grundloven eller anden dansk lovgivning – dette gælder også for hjemmesider, der henvises til i programmet.

Læs mere om krav, vilkår og principper i Folkemødets arrangørhåndbog.